2-faktor godkendelse

Den seneste tids tab af brugernavne og adgangskoder har sat fokus på problemet med at sikre adgangen til on-line tjenester!
Det er ikke sådan at branchen ligger på laurbærene – der bliver gjort en masse for at prøve at imødegå udfordringen!

2 faktor godkendelse

Google har i nogen tid haft en app (både til Android og iOS) som brugere har kunnet download'e og på anfordring (ved indlogning til visse tjenester, bla. gmail) benytte til at bekræfte deres identitet.
Nu har Google så benyttet sit medlemsskab af FIDO Alliance til at slå på tromme for en endnu lettere måde at gøre det på - med en USB nøgle!
USB nøgler kendes allerede som adgangsgivere til programmer og tjenester, men det nye i Google's tiltag er, at den benytter FIDO Alliance's protokol.

FIDO alliance

En gruppe bestående af bla. opfinderen af SSL, Google, Microsoft og PayPal, har skrevet en åben standard - en protokol - der beskriver hvordan et ID kan godkendes uden at afsløre dets indhold.