Den anden dag stak jeg hånden i min taske og fik vel nærmest ved en fejl denne liste af råd, fra en årrække i konsulent-skyttegravene, med op.

På engelsk kalder man det gaslighting men mit gæt er at det nærmeste, vi kommer det på dansk, er udtrykket blålys - selv om jeg godt ved at et blålys på dansk mere beskriver en persons manglende kvaliteter ved en nærmere gennemgang.

Der er ingen pegen fingre - jeg har med statsgaranti selv de fleste om ikke alle 8 'råd' på samvittigheden, men nu hvor duejagten er gået ind, tænkte jeg at der måske var andre, som kunne gøre aktivt brug af listens gode råd (og især de næste 3 uger) - eventuelt som et lakmus-papir ;)
gas-light-promo-7

8 effektive blålys

  1. når du bliver stillet et spørgsmål, så vælg istedet at svare på et beslægtet men langt simplere spørgsmål,
  2. skal du kommentere på et forslag, der indeholder koncepter/termer/elementer som du ikke kender til, så vælg at negligere forslaget og giv udtryk for at konceptet/termen/elementet ikke er vigtigt,
  3. kig på din telefon, mens din dialog partner taler
  4. når du skal instruere nogen, så vælg at være uklar og beskriv opgaven i ukonkrete overskrifter, og anklag istedet dialog partneren for ikke at forstå
  5. hvis et spørgsmål kommer op - igen - så vælg at kommentér det med: det har vi vist allerede fået svar på, selv om det ikke er tilfældet
  6. når din dialog partner beklager sig, så vælg i stedet at trække et andet emne frem som vedkommende langt hellere burde beklage sig over (og som du nemt kan afvise længere fremme i dialogen)
  7. omformulér din dialog partners udtalelser så de får en helt anden (og mere harmløs) betydning
  8. foregív at være forvirret og uforstående hvis nogen præsenterer en virkelig god idé, og vælg så senere at præsentere den som din egen

Rådenes oprindelse

De fleste af rådene har i forskellige forklædninger optrådt i de fleste bøger om retorik, så der er ikke noget voldsomt nyt under solen. I denne sammenhæng og sammenstilling har jeg lånt dem fra The Cooper Review