Det er for så vidt relativt enkelt!

Forordningens Artikel 2 siger at hvis du udøver/der udøves aktiviteter, som

  1. falder uden for EU-retten
  2. foretages af medlemsstaterne, når de udfører aktiviteter, der falder inden for rammerne af afsnit V, kapitel 2, i TEU
  3. foretages af en fysisk person som led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter
  4. foretages af kompetente myndigheder med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder beskytte mod og forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed,

så gælder forordningen IKKE!

Ligeledes er der i forordningen indføjet en Artikel 23, der opremser begrænsninger i rækkevidden af de forpligtelser og rettigheder, som forordningens Artikel 5, 12-22, og 34 opstiller. Det er the usual suspects (statens sikkerhed, forsvaret, offentlig sikkerhed, efterforskning, afsløring, forebyggelse mod trusler mod den offentlige sikkerhed, osv.)

Hvad er afsnit V, kapitel 2 i TEU

Først og fremmest er TEU en forkortelse for Traktaten om den Europæiske Union, og dernæst er afsnit V, det afsnit der handler om "SÆRLIGE BESTEMMELSER OM DEN FÆLLES UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK"

- så det vil sige at persondatabeskyttelsen altså IKKE gælder, når en medlemsstat har gang i noget udenrigs- eller sikkerhedspolitisk 'halløj'!

Men hvad kan det fx være for noget 'halløj'? Ja det kan - som det omtales i artiklerne 28-36 - være operationelle aktioner, medlemsstaternes diplomatiske og konsulære missioner og Unionens delegationer i tredjelande og på internationale konferencer samt deres repræsentationer ved internationale organisationer, samt ansvaret den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af krisestyringsoperationer.

Så er der en galant artikel - TEU artikel 39 - som på sin vis kan ses som en Catch-22, eller måske snarere en forglemmelse?

Artikel 39

I overensstemmelse med artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedtager Rådet uanset stk. 2 heri en afgørelse, der fastsætter regler for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med medlemsstaternes behandling af personoplysninger under udøvelse af aktiviteter, der er omfattet dette kapitel, samt regler for den frie udveksling af disse oplysninger. Overholdelsen af disse regler kontrolleres af uafhængige myndigheder.

For hvordan kan Rådet vedtage en afgørelse, der fastsætter regler for beskyttelse af personoplysninger - når denne afgørelse i sin præambel præcist undtager netop afsnit V? Nå, det er der sikkert en lettere floromvunden forklaring på :)

Men i det mindste er der så endelig hele det politisk/militære kompleks, som uden tvivl kommer til at fylde mere og mere, selv i et militær forskrækket Europa - artiklerne 41 - 46. I disse artikler nævnes der et permanent struktureret samarbejde. Det er vist det, der i blandt andet Danmark mere eller mindre præcist betegnes som Forsvaret :)

Her gælder beskyttelsen af personoplysninger så - naturligt nok - heller ikke. Jeg mener: vi kan jo ikke have hæren til at rende rundt og fortælle folk, at nu har de tænkt sig at skrive dem op i den sorte bog, holde øje med deres templer og bedehuse; så går sporten jo ligesom lidt af legen :)