Forordningen har et stort antal artikler som bearbejder emnet tilsynsmyndighed og her har jeg allerede nappet et par kraftige lunser i 2 tidligere post's - om myndighedens organisering, og dens kompetencer og opgaver. Denne - sidste - luns beskæftiger sig med samarbejdet mellem tilsynsmyndigheder.

Samarbejde mellem ledende og andre tilsynsmyndigheder

Artikel 60 regulerer samarbejdet mellem tilsynsmyndigheder - fordi de ligger i forskellige medlemsstater, eller alle er udpeget til at håndtere tilsynet i den samme medlemsstat.

Vigtigt er at en klage som bliver afvist eller afslået meddeles af den myndighed hvortil klagen blev indgivet.

Der findes en kattelem for andre myndigheder end den ledende tilsynsmyndighed i Artikel 66 "hvis en berørt tilsynsmyndighed under ekstraordinære omstændigheder har grund til at mene, at det er nødvendigt at handle omgående for at beskytte registreredes interesser...".

Gensidig bistand

Myndighederne skal alle hjælpe og yde hinanden "gensidig bistand med henblik på at gennemføre og anvende denne forordning på en ensartet måde".

Fælles aktiviteter

Myndighederne kan "hvis det er hensigtsmæssigt, gennemføre... fælles aktiviteter, herunder fælles undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger, som medlemmer eller medarbejdere fra andre medlemsstaters tilsynsmyndigheder deltager i."

Ansvar

Det er forudset i forordningen at visse undersøgelser kan løbe lidt af hænde! Således omtales et erstatningsansvar således "tilsynsmyndigheds medarbejdere i henhold til stk. 1 udfører aktiviteter i en anden medlemsstat, påtager værtstilsynsmyndighedens medlemsstat sig ansvaret for deres handlinger, herunder erstatningsansvar for enhver skade, som de måtte forvolde under udførelsen af deres aktiviteter, i overensstemmelse med retten i den medlemsstat, på hvis område de udfører aktiviteter." Senere i samme Artikel hedder det at "den medlemsstat, på hvis område skade forvoldes, erstatter den pågældende skade på samme betingelser som skader forvoldt af dens egne medarbejdere. Den udsendende tilsynsmyndigheds medlemsstat, hvis medarbejdere har forvoldt skade på personer på en anden medlemsstats område, skal fuldt ud godtgøre alle beløb, som denne anden medlemsstat har betalt i skadeserstatning til de berettigede personer på deres vegne."