Grundlaget

Persondataforordningen får i denne tid skyld for rigtig mange opgaver - som måske i sig selv er væsentlige og vigtige; det er bare ikke forordningen, der er skyld i at de nu lige med et er blevet meget vigtige!

De allerfleste virksomheder starter med at "nogen" ønsker at gøre noget, for "nogen andre"[1]. Lykkes det for "nogen" bliver de ofte nødt til at have "folk" til at hjælpe sig - og her opstår balladen sådan set! For "nogen" kan ikke være sikker på at "folk" har samme indstilling, moral, etik, osv, til 'det der skal gøres' eller til 'nogen andre' for den sags skyld! Først prøver 'nogen' med gulerod[2] derefter med regler;

forordningen er en erkendelse af at 'nogen' ikke har godt nok styr på deres 'folk'/dem selv og deres moral/etik.

Miljøet

Forordningen siger kun noget om hvordan 'nogen' skal opføre sig, når de behandler 'nogen andres' person(følsomme) oplysninger. Alle andre typer af oplysninger er helt uvedkommende[3]

Er det dig, der er 'nogen' - og har 'nogen andre' bedt dig om at lave noget for dem? Noget på deres IT-infrastruktur?[4]

Her er det vigtigt for dig at høre rigtig godt efter (det skal man altid gøre) hvad 'nogen andre' siger! Har de rent faktisk bedt dig om at gå ind i alle Word dokumenter og læse alle CPR-numre og forsøge at lære dem udenad eller har de bedt dig om at tage en backup af 'fællesdrevet'?

Den første situation kræver en (databehandler)aftale - den anden gør ikke!

Konsekvenserne

Men er det nu også rigtigt?, spørger du sikkert! Er du måske jurist? Nej det kan jeg sige med temmelig stor sikkerhed! Men lovens bogstav og lovens ånd er ikke så vanskelig at skille ad.[5]

Et eksempel bør tjene til forklaring: I det her eksempel er 'nogen' et plakattrykkeri, 'nogen andre' et politisk parti, og 'noget' er plakater med billeder og navne og email-adresser og telefonnumre på politikere. Plakattrykkeriet er ikke blevet bedt om at ringe til politikerne! De er blevet bedt om at trykke plakaterne. De er ikke pligtige til at komme med en databehandleraftale i hånden, når de skal hente ordren på plakaterne.

Alternativt vil konsekvensen være det rene kaos - hvilket næppe kan være 'nogens' interesse ;)


  1. - typisk fordi de første er klogere, dygtigere, mere erfarne eller blot smartere, end de sidste!

    'Ønske' er blevet 'handelshøjskolificeret' og her hedder det 'mission' (i en lidt mindre filosofisk/spirituel tilgang bruger man også ofte begrebet forretningsgrundlag)

    'Gøre noget' røg også en gang igennem varmluftsballon-maskinen

    'Nogen' har ligeledes fået samme omgang, og bliver derfor betegnet som iværksættere, mens 'nogen andre' er kunderne. Det er de heldige - de har nemlig altid ret
    ↩︎

  2. , men virkeligheden har det med at retouchere id i idealisme så det mere ligner et r ↩︎

  3. - om det så var koden til det pengeskab, hvor guldhornene ligger, så har forordningen ikke en tøddel interesse i det! ↩︎

  4. her mere specifikt arbejdsstationer, laptops, tablets, smartphones ↩︎

  5. - medmindre man har en økonomisk interesse :o ↩︎