Der er alt for mange forkortelser i den overskrift, men prøv engang at se alternativet her: Persondataforordningen i praksis: Google's databehandleraftale! Det fungerer jo bare slet ikke :)

Et godt eksempel

I forordningen står der blandt andet at den registreredes rettigheder skal forklares i et letlæseligt og forståeligt sprog. Det har nogen/en del danske advokater/konsulenter vist glemt i deres iver efter at hjælpe virksomhedernetjene penge!

Læs engang hvor elegant Google løser opgaven:

Før du kan oprette en Google-konto, skal du acceptere servicevilkårene nedenfor.

Når du opretter en konto, behandler vi desuden dine oplysninger som beskrevet i vores privatlivspolitik, bl.a. disse vigtige punkter:

Data, vi behandler, når du bruger Google

  • Når du opretter en Google-konto, gemmer vi de oplysninger, du giver os, f.eks. dit navn, din mailadresse og dit telefonnummer.
  • Når du bruger Google-tjenester til f.eks. at skrive en meddelelse i Gmail eller kommentere på en YouTube-video, gemmer vi de oplysninger, du opretter.
  • Når du f.eks. søger efter en restaurant i Google Maps eller ser en video på YouTube, behandler vi oplysninger om denne aktivitet, herunder oplysninger som den video, du så, enheds-id'er, IP-adresser, cookiedata og placering.
  • Vi behandler også den slags oplysninger, der er beskrevet ovenfor, når du bruger apps eller websites, der anvender Google-tjenester såsom annoncer, Analytics og YouTube-videoafspilleren.

Derfor behandler vi dataene
Vi behandler disse data med de formål, der er beskrevet i vores politik Det omfatter bl.a. at:

  • Hjælpe vores tjenester med at levere mere nyttigt, personliggjort indhold, f.eks. mere relevante søgeresultater,
  • Forbedre kvaliteten af vores tjenester og udvikle nye tjenester,
  • Levere personliggjorte annoncer både i Google-tjenester og på websites og i apps, der arbejder sammen med Google,
  • Forbedre sikkerheden ved at beskytte mod bedrageri og misbrug samt
  • Udføre analyser og målinger for at få en forståelse af, hvordan vores tjenester bruges.

Kombination af data
Vi sammenstiller også data, vi indsamler fra vores forskellige tjenester og fra alle dine enheder, til samme formål. Vi viser dig f.eks. annoncer baseret på oplysninger fra din brug af Søgning og Gmail, og vi bruger data fra billioner af søgeforespørgsler til at udvikle stavekontrolmodeller, som vi bruger i alle vores tjenester.

Du bestemmer
Afhængigt af dine kontoindstillinger kan nogle af disse data være tilknyttet din Google-konto, og vi behandler sådanne data som personlige oplysninger. Du kan altid vælge at justere dine indstillinger på et senere tidspunkt eller trække dit samtykke tilbage i forbindelse med fremtidig brug af disse data ved at gå til Min konto (myaccount.google.com).

I aftalen henvises der til Google's servicevilkår - som (måske meget naturligt) er en noget længere afhandling, men stadig absolut letlæselig!

Der henvises også til Google's privatlivspolitik - igen en seriøs smøre, og nu bliver det efterhånden pænt svært at finde rundt i (ikke mindst fordi der er mange fakta at holde rede på). Men det er redeligt, og pænt opstillet.