WiFi-signaler [skidt|kanel]

Hvad er RSSI - og hvad kan du bruge det til?

RSSI, eller “Received Signal Strength Indicator” er en måling, udtrykt ved en værdi, af hvor godt din enhed (telefon, tablet, bærbar) kan høre signalet fra senderen[1]. Værdien af målingen er nyttig ift at fastslå om din trådløse forbindelse er god.

Bemærk: Fordi RRSI værdien aflæses i den elektronik, der udgør din enheds WiFi netværkskort, kan du ikke sige at det svarer til den styrke senderen sender signalet ud med.

Jeg troede dBm angav signalstyrke?

Både dBm og RSSI repræsenterer det samme: signal styrke. Forskellen er at RSSI er et relativt index, mens dBm er et absolut tal, der svarer til styrken i mW (milli Watt).

RSSI angiver den relative kvalitet af et modtaget signal. IEEE 802.11[2].] standarden fastslår at RSSI værdien ligger på en skala fra 0 til 255, og at alle chip-set leverandører kan fastsætte deres egen “RSSI_Max” værdi. Cisco bruger fx en 0-100 skala, mens Atheros bruger 0-127. Så det eneste du kan være sikker på, er at jo højere tallet er, jo bedre er signalet. -20 er bedre end -50, og 10 er bedre end 2.

Hvorfor bruge noget så unøjagtigt?

RSSI er (af mange grunde) blevet erstattet af RCPI[3] som måler radio frekvens styrken i en bestemt kanal, både over præamblen[4] og hele rammen[5] og RCPI værdien er helt afgørende nødvendig for at etablere et trådløst 'link' mellem enheder. RCPI kan imidlertid ikke sige noget om kvaliteten af forbindelsen/link'et.

I illustrationen herunder ser du 3 access punkter (sammen med en række andre netværk) og her vil du allerhelst på netværket 'Open_Office_3' - fordi det har det bedste signal

Generelt kan man sige om et trådløst signal at

styrke tl;dr påkrævet til
-30dBm utroligt! det bliver ikke bedre! Du står sikkert ikke mere end nogle få skridt fra senderen. Her vil du nok ikke stå 8 timer om dagen! -
-67dBm Fint Mindste signal styrke hvis du skal se Netflix, snakke i telefon over Internet, Skype, mm VoIP/stream video
-70dBm brugbart mindste signal styrke hvor du faktisk kan bruge det trådløse netværk til at få forbindelse til Internet email/web
-80dBm skidt mindste signal styrke hvor din enhed overhovedet kan forbinde til senderen -
-90dBm ubrugeligt nu forsvinder data pakkerne i den almindelige støj -

Mit signal er godt - men stadig ubrugeligt!

Så bliver du nødt til at finde nogen som har en spectrum analyzer som kan vise dig, hvad signalet 'indeholder', og om du måske døjer med interferens[6].

Her er et billede af et netværk, der døjer med interferens. I billedet ses en tydelig 'spike' i midten af kanalen - som stammer fra en anden radio-bølge kilde.


  1. hvad der dybest set svarer til en radio-station som P3 - den sender bare ikke på 'FM-båndet', og så sidder stationen typisk lige i nærheden af dig; måske i gangen, oppe på loftet eller gemt af vejen i et skab henne i hjørnet. Al elektronikken i sådan en radio station kaldes ofte for et 'access-punkt' (fordi det er det 'punkt', du får 'access' til netværket igennem) ↩︎

  2. IEEE står for Institute of Electrical and Electronics Engineers og 802.11 er et sæt standarder startende med 802.11 i 1997 og a/b i 1999, g i 2002/3, n i 2009, og ac i 2013/14. Microsoft har en rigtig fin artikel om 802.11 her ↩︎

  3. received channel power indicator ↩︎

  4. som kan være lang (typisk i ældre udstyr) eller kort (i nyere udstyr) - det er længden af den CRC (Cyclic Redundancy Check) blok, som sender og modtager udveksler, for at sikre, at datatransmissionen er fejlfri, og som også siges at afgøre timing problemstillinger mellem udstyr tilsluttet samme sender. ↩︎

  5. frame, som er den varighed, der er tildelt ↩︎

  6. Det signal område - 2,4GHz og 5GHz, hvor de trådløse netværk sendere arbejder - døjer blandt andet med andet mikrobølge udstyr som fx mikrobølge ovne! Interferens er signaler som "tilfældigvis" ligger i det samme område, men som ikke respekterer de regler, som gælder for trådløst netværksudstyr. Det er fx en regel om kun at tale, hvis alle andre holder mund (lidt firkantet sagt). Den regel kender en mikrobølgeovn fx ikke! ↩︎